Page images
PDF
EPUB

zum Theil nicht ohne bedingten historischen Werth, dichterisch ohne tiefere Bedeutung, die Geschichte Englands zum Gegenstande haben. In kunstlosen gereimten Langzeilen von sieben Hebungen, welche sich mit Zeilen von sechs Hebungen mischen, erzählt er die Geschichte seines Vaterlandes von den Zeiten des fabelhaften Brutus bis auf Heinrich III. in einem ziemlich umfangreichen Werke, dessen Abfassung nach 1297 fällt. Dass seine Chronik erst nach diesem Jahre verfasst sein kann, geht aus dem Umstande hervor, dass er den französischen König Ludwig IX. als Heiligen bezeichnet (p. 531 ed. Hearne), dessen Kanonisirung in dem genannten Jahre stattfand.

Die Quellen seiner Chronik giebt der Verfasser nicht an. Entschieden ist, dass die ältere Sagengeschichte auf einer wörtlichen Benutzung des Gottfried von Monmouth beruht; in Betreff der Zeit der Angelsachsen folgt er vorzüglich dem Wilhelm von Malmesbury, doch auch dem Heinrich von Huntingdon, und im weiteren Verlaufe dem Ailred von Rievaux, den Annales Waverlienses, Rishenger's Chron. de bello Lewense und anderen bekannten Quellen. Auch scheint er mit Wace's Brut und seinem Roman de Rou so wie dem afr. Epos La Estoire de Seint Aedward le Rei (geschrieben 1245) nicht unbekannt gewesen zu sein, wie einzelne wörtliche Uebereinstimmungen beweisen mögen.

Die zwei von uns mitgetheilten Abschnitte der Chronik sind dem von Hearne (Oxford 1724, wieder abgedruckt ebendas. 1810 2 voll. 8°) veröffentlichten Texte entnommen. Eeider ist diese einzige Ausgabe grösstentheils aus dem Harleian MS. 201, einer untergeordneten Handschrift aus dem fünfzehnten Jahrhunderte geflossen, da nur ein kleiner Abschnitt (p. 465-471) nach dem Cotton. MS. Calig. A. XI. abgedruckt ist, welcher nach Madden's Urtheil (Warton Hist. of E. P. I. 47) wahrscheinlich der Zeit der Reimchronik nicht ferne steht und zur Grundlage des Textes hätten dienen sollen. Einen Abschnitt der Chronik, die Geschichte Thomas Beket's (Hearne ed. p. 468-478 und 517-518), hat Black im Anhange zu seiner Ausgabe des Life and Martyrdom of Th. Beket Lond. 1845 nach dem bezeichneten Cotton. MS. verbessert herausgegeben. Es fehlt übrigens nicht an anderen Handschriften (Sloane, Oxford, Cambridge MSS.). Aus einem MS. des Herald's Office, einer bis auf Heinrich's VI. Zeit fortgeführten Geschichte, worin Robert von Gloucester's Werk zum Theil aufgenommen ist, hat Hearne unter dem Texte Parallelstellen mit der Bezeichnung Ar., d. i. the MS. of the College of Arms, mitgetheilt. Wir haben sie ebenfalls abdrucken lassen und sie zum Theil zur Verbesserung des Textes benutzt. Der Text Robert's ist in jenem Werke freilich durch Umstellungen, Auslassun gen und Einschiebungen auch prosaischer Abschnitte verändert; man sieht jedoch an einschlagenden Stellen deutlich die Abhängigkeit von dem Werke unseres Chronisten.

Der erste in unserem Buche abgedruckte Abschnitt der Chronik enthält die Geschichte des Königs Lear, der zweite die Eroberung Englands durch den Normannischen Wilhelm.

Die Sprache Robert's gehört dem mittelländischen Westen an, welche auch in der Gestalt, wie die jüngere Handschrift sie überliefert, in ihren Eigenthümlichkeiten zu erkennen ist.

Die Ungleichheiten des Textes HEARNE'S in der Verbindung und Trennung der Präfixe haben wir getilgt, indem wir gleichmässig präfigirte Präpositionen und andere Partikeln mit dem folgenden Worte zu einem Wortkörper verbunden haben. In anderen Fällen haben wir Wortverbindungen z. B. des Artikels mit dem folgenden Substantiv etc. aufgelöst. Endlich haben wir den von HEARNE gesetzten Apostroph (") vor dem Flexionsbuchstaben s überall weggelassen.

[blocks in formation]

Pre dostren pis kyng hadde, pe eldeste Gornorille,

De mydmost hatte Regan, pe zongost Cordeille. pe fader hem louede alle yno, ac pe zongost

1 Aftur kyng Bapulf, Leir ys sone was kyng,
And regned sixti er wel poru alle þyng.
Up pe water of Soure a city of gret fame
He endede, and clepede yt Leicestre, aftur ys For heo was best and fairest, and to hautenesse

mest:

owne name.

drow lest.

I. 1. Bapulf. Bladuth AR. Bladud La., WACE Rom. de Brut par Leroux de Lincy v. 1696, GALER. Mon. 2, 10. 11. Leir, so bei GALFR. MON. etc., Llyr Tysilio. 2. sixti. XXX AR. sixti winter Laz. 2907. svisante ans WACE 1706. sexaginta annis GALFR. MON. 2, 11. 3. Up pe water of Soure. sor Sore WACE 1699.

super fluvium Soram GALFR. MON. 2, 11, d. i. am Flusse Soar. 4. endede. rerde A., makede Laj. 2910, ædificavit GALFR. MON. 2, 11. Leicestre. Leirchestre (Leycetre j. T.) Laz. 2915. Léecestre WACE 1700. Quæ Britannice Kaerleir, Saxonice vero Leir-Cestre nuncupatur GALFR. MON. 2, 11. Den alten Namen Kaer Leir (Kair Leir j. T.) geben auch LA3. 2912. WACE 1699. Caer - Lyr Tys. 5. Gornorille. Gonorille AR. wie auch 87. Gornoille LA. 2930. Gornorille WACE 1709. Gonorilla GALFR. MON. 2, 11. Regan. Ragau (Regau j. T.) Laz. 2931. Ragau WACE 1710. Ragar Tys.; doch Regan GALFR. MON. 1. c. 30ngost. yongeste AR., so auch v. 7, 31. Cordeille, so auch WACE 1710. Cordoille (Gordoylle j. T.) Laz. 2932. Cordeilla GALFR. MON. 1. c. Cordaila (Chordalia, Gordalia) Tys. Der wälsche Name ist Creiddylad, s. SAN MARTE GOTTFR. V. MONMOUTH Hist. etc. Halle 1854, p. 223. 8. to hautenesse drow lest. Cf. Seint Swithin..to alle gode drouz ST. SWITHIN 51. To alle godnisse he drouz

5

Po pe kyng to elde com, alle pre he brozte
10 Hys doştren tofore hym, to wyte of here pouzte.
For he pozte hys kyndom dele among hem pre,
And lete hem perwith spousi wel whare he
myzte bise.

To pe eldest he seide first, Dozter, ich bidde pe,
'Sey me al clene pin herte, how muche pou
louest me."
quop pis mayde, "to wyt-
nesse I take echon,
in myn herte pi leue bodi

15" Myn heye Godes,"
"pat y loue more
"Pan myn soule and
po fader was po
"My leue dozter,"

he

one,

my lyf þat in mi bodi ys." glad ynow whan he herde pis. seide po, "for pou hast in loue ydo 20 “Myn olde lyf byfore pin, and bifore pi soule also, "Ych wol pe marie wel with pe pridde part of my londe

"To pe noblest bacheler þat þyn herte wol to stonde."

Po oper dogter he aschede po pat same askyng. Sire," quod heo, "bi hye Godes, Lordes of alle pyng,

25 Y loue more pi leue lyf pan al þat in þe world

[blocks in formation]
[blocks in formation]

"And as muche ich loue pe: po ende of love. 40 ys pis.'

pe kyng was po wrop

For he seide, "pou

Ac despisest me in

ynow, for heo seide al p.31. þat sop.

ne louest me not as pi sostren dop,

myn old liue, pou ne schalt never ywis

"Part habbe of my kyndom, ne of land þat myn ys.

"Ac pyn sustren schulle habbe al, for here 45 herte ys kynde,

"And pou for pyn unkyndenesse be out of al my mynde.

"Ac y ne segge not for pan, zef y mai to mariage pe brynge,

"pat y ne wol withoute lond with som lytel
pinge.

"For pou art my dogter, and ich habbe more
pan þi sostren bope
"Yloued þe one, and pou zeldest now my loue 50

Der aftur euene a
And zef hys twei

wrope.'

two he delede hys kyndom, doztren half, and half hym

And þe eldest dogter

pe kyng of Scotlond',

self nom.

mid hire del he af withoute faile

and pe oper þe kyng of Cornewale,

To haue half ys lond myd hem at pe bigynnyng, 55
And seppe al ys kyndom aftur ys endyng.
And pe gode Cordeille unmaried was so.
For heo nolde fikele, as hire sustren hadde ydo.
Ac God pouzte on hire for hire trewnesse.

ST. DUNSTAN 29. To holi lyf heo drous ST. EDMUND THE CONFESSOR 6. Wel he wax and ithe, and to eche godnisse drous BEKET 151. hautenesse, haughtiness. 9. to elde com. Cf. Cumque in senectutem vergere cœpisset GALFR. MON. 1. c. 11. dele. to dele AR. 12. And eke for to wedde hem wel wher he myghte by se AR. bi-se, provide for. Cf. God sal bi-sen Quor-of de ofrende sal ben GEN. A. EXOD. 1313. Hi assignede a dai perto, as here consayl bisay ST. SWITHIN 131. If pe quene wolde spede oper heo moste biseo ST. KENELM 102. 19. 20. for pou hast..also. though hast the loue y do, In myn old lif to fore thyn, & to fore thi soule also AR. by-fore pin. by fore pis HEARNE. Cf. Bien m'as amé.. Car prisié as mius ma viellece Que ta vie, ne ta juenesce WACE 1731 sq. Quoniam senectutem meam vitæ tuæ præposuisti GALFR. MON. 1. c. 22. þat þyn herte wol to stonde, quemcunque elegeris GALFR. MON. I. c. Cf. mhd. Da ir herze zu im stát BARTSCH Erlösung, Quedl. 1858 v. 1694. 24. bi.. Lordes. by the heyghe God, Lord AR. 30. del ys. Viell. del of. Cf. 21. 31. askede. askedo HEARNE, wohl ein Druckfehler. 32. no koupe..so. ne couthe of no flateryng

& aunswered nought so AR. Ueber die Konstruktion von cunnen, kunnen, know, mit of vgl. The ich ne cunne of writelinge O. A. N. 48. Brennes cupe of hundes, Brennes coupe of hauekes Laz. I. 208 j. T. fikelyng, hypocrisy, falseness. Cf. fikele, feign: Heo nolde fikele 58, 169. þing þat is fikeled 170, ags. ficol, fraudulentus; gefic, fraus. 33. leue, believe. 35. as pe mon. as a man AR. 36. y-loued. the add. AR. 39. As muche. so muche AR. hier und v. 40. Quantum habes, tantum vales, tantumque te diligo GALFR. MON. 1. c. Tant as, tant vax et jo tant t'ain WACE 1790. 44. kyndom, kingdom. Cf. 51, 58, 80, 168, 180, 186, 215, 216. kynedom II. 12, 15, 227, 24, ags. cynedom, regnum. 47. 48. Ac nought for than, with oute lond, with some litele thynge Ich wole the to some god man to mariage brynge AR. 50. eldest, repayest. wrope, unkindly, evil, ags. erade adv., hostiliter, perverse. 54. pe kyng. the erl A. Dedit prædictas puellas duas duobus ducibus, Cornubiæ videlicet et Albaniæ GALFR. MON. 1. c. Mariée fu bien chascune Al duc de Cornuaille l'une, Et al due d'Escosse l'aisnée WACE 1827. pe duc of Cornwaile schal habbe Gornoille, & pe Scottene king Regau Laz. 3095. 57. so. po Ar. 58. nolde fikele. couthe flatery nought AR., s. 32. 59. God. Almyghty add. Ar.

60 For pe kyng of France herde telle of hire god- As wo seyp, for ys kyndom, and for honour of 80

[blocks in formation]

ys wyf. Withinne two er þer aftur it pouzte pe luper quene,

[ocr errors]

Pat hire fader* hadde to muche, and wolde to muche spene.

Heo made, pat of sixti knyztes hire lord withdroz, And made him holde to pritti, and þat was, hire pozte, ynoz.

pis Leir was aschamed po, and in wrappe, at 85 pe ende,

To his oper dogter, pe quene of Cornewail, he
gan wende,

And playnede of pe unkynde dede of his dogter
Gornorille,

And wende pere amendement to habbe aftur ys
owne wille.

90

Pilke dogter hym tofonge with honour, as he p.33.
wende,
Ac heo was al ful of hym er pe eres ende.
For heo entisede hire lord po, pat *he* ys
knyztes echone

For cost bynyme hym alle, bute a fyue men one,
Wuche so it were to serve hym, and þat was
ynowe.
po pis seli mon pis

herde, to sorwe ys herte
drowe.

He nuste to weper dozter beter truste po,
And nopeles he wende azeyn to pe oper with
muche wo,
And hopede for to fynde of here beter menske
and grace.

60. pe kyng of France. Seinen Namen Aganippus giebt GALFR. MON. 1. c. Acanapys Trs. Aganipus WACE 1846. Aganippes Laz. 3119. 64. hadde it al on hond. Cf. per he hymself kyng was, and such ping hadde on honde 118. pat he it hadde al on hond 206. pe Saxones and pe Englische po heo hadden al an honde R. OF GL. p. 3. pene nordende he hauede ane honde Laz. I. 161. 68. bitwene hem. Cf. That ther mişte sum holi child bituene hem beon ibore BEKET 104. 70. as God 3af þat cas. Dieser formelhaft gewordene Versausgang wird auch sonst gefunden. Cf. R. OF GL. p. 59, 241, 271 etc. Hit biful that the Bischop of Wircestre ded was, And Sire Gilbert Foliot (as God zaƒ that cas) BEKET 294. The while me this masse song (as God zaƒ the cas) The king of Scotlond was ynome 2273. & mette wip pis holi man, as oure louerd zaƒ þat cas ST. EDMUND THE CONF. 466. 71. heo wird erklärt durch his leve dostren 72, was ironisch zu nehmen ist. Bei GALFR. MON. wie bei WACE und LAJAMON werden die Töchter nicht als Anstifterinnen der Entsetzung des Vaters erwähnt: Insurrexerunt in eum prædicti duces GALFR. MON. 2, 12. to lope, to be displeased. 73. to gedere.. faste. to holde to gedre faste AR. 77. kundede: kundhede, kindness, wie in: þat ze me so muche loue schewip & kundede (kyndhede AR.) R. OF GL. p. 452. manhede, Tok hym hom to his hous An. 79. Sixti etc. Hier ist wohl entweder and oder mid sirti etc. zu schreiben. Die Zahl wird verschieden angegeben; 60 giebt GALFR. MON. 2, 12 an: Retinuit eum.. cum LX militibus ne secum inglorius maneret. Dagegen: Si li trovera son conroi A lui et a ses escuiers, Et à cinquante chevaliers WACE 1890. Mid feowerti Laz. 3256. Die Worte with honour erklären sich aus ne.. inglorius etc. und to fynde, to supply with, entspricht dem afr. trovera. Cf. And heo him wolden finden hauekes etc. LA3. 3258. 80. As wo seyþ, s. MÄTZNER Gr. 2, 2, 537 sq. 82. hire fader. Wir haben das Substantiv hinzugefügt, hure fader hadde so moche, and to moche wolde spene AR. spene, spend, s. SARMUN v. 62. 83. of sixti.. with-dro3. Da die Worte hire lord (cf. 92) auf den Gatten, nicht den Vater, bezogen sind, so steht withdraw transitiv: ihr Gatte sollte von sechzigen einen Theil zurückziehen, abziehen. XXX knyhtus hure lord hym withdrough AR. Maritum suum affata jussit patrem obsequio XXX militum contentum esse GALFR. MON. 2, 12. 84. halde to pritti. Die Worte entsprechen den eben angeführten obsequio XXX..contentum esse, obwohl keinesweges in wörtlicher Uebersetzung. Vgl. nhd. sich an Dreissig zu halten, sich mit Dreissig zu begnügen. Cf. II. 275. 89. hym tofonge with honour. Das Verb tofangen, tofon steht hier in der Bedeutung von underfangen, underfon, receive, wie das einfache Verb in: With gret honour hym fongon 167. He jam wolde wel fon Laz. II. 134 j. T. Cf. He wes feire per vnder-fon Laz. 3376. Honorifice receptus GALFR. MON. 2, 12. 90. ful of hym, weary of hym. pe зeres. pre 3eres AR. Cf. Non præteriit annus GALFR. MON. 2, 12. Mais n'i ot mle un an esté Qu'il l'orent mis en cele vilté WACE 1943. 92. bynyme, should take away, deprive of. pat binom pe myn frenschipe 142. Cf. Her preye hem bynom R. ov GL. p. 270. ags. benâme, benême v. beniman. fyue. X AR. Cf. præter quinque GALFR. MON. 2, 12. De trente homes l'ont mis à dix, Puis le misrent de,dix à cinc WACE 1946. A tene beod inohțe..ne scal he habben beste fiue Laz. 3388. 93. Wuche so etc. That were bileft to serwy hym, and that hure thoughte y noughe AR. 97. menske, honour, kindness, s. SIRIZ v. 93. meuske HEARNE. mylce AR.

95

And heo swor bi hire hye Godes anon in pe He misdude hire,

place,

Þat he ne schulde mid hire be, bute it one

were,

Ac at pe laste po

pat he ne durste come in hire syzt.

he sei, þat he moste nede at 115 pe ende

100 And on knyzt withoute mo, pe while he hym For pore miseise, (for fare leuer he hadde wende, wel bere. And bidde ys mete, şef he schulde, in a strange And askede, wad sorwe hym were, wan he lond, nadde hym self no god pan per he hymself kyng was, and such ping To wylne so gret cost, and be of so gret mod? hadde on honde) pis word dude much sorwe pis seli olde kyng, pat atwytede him and ys stat, þat he nadde hymself noping. 105 þat word brak nez ys herte, and longe he yt understod,

pat ys child atwiste ys pouerte, pat hadde al
is god.
*Nas noper kyng ny quene glad, when heo
hym seye,

Ac to be joiful day hopede, that heo myşte dye.
He bileuede, as he nede moste, forp mid on
knyzt,

110 And pe quene ys dogter alle wo hym' dude bo-
pe day and nyt,
for fyn myseise awei at þe
ende.

p.34. So pat he moste
pe oper dozter he
pe quene of France,

hadde asayed, þat he ne
durste to hire wynde.
pe pridde, him pozte, mid
unryzt

At pe laste in sorwe ynow in to pe see he
wende,
To do ys beste yn meseise were so God hym 120
sende.

In po schip as oper prynces in gret pruyde he
bihulde,
And he nadde mid hym bute twei men, hym
pozte ys herte feld;
He poste on pe noblei, þat he hadde in ybe:
He wep, pe terus roune doun, þat deol it was
to se.

Mid 3oxing and mid gret wop pus bigan ys

mone.

"Alas! alas! pou lupur wate, pat lyfest me pus one,
"pat pus clene me bryngust adoun, wyder schal
y be brozt?

"For more sorwe yt dop me, when it comep in
my pozt
"De noblei pat ich habbe yhad, þat ich was
wond to wynde

102. To

99. bute it one were etc. bute it onliche were, With o knyght AR. Cf. Per numina cœli juravit: quod nullatenus secum remaneret, nisi postpositis cæteris, solo milite contentus esset GALFR. MON. 2, 12. Mais cele le ciel en jura Que jà od lui ne remanra Ne mais que un sol chevalier WACE 1953. Heo swor.. pat ne sculde he habben mare bute enne kicte pere LA3. 3446. In unserem Texte muss one (alone) auf den Vater bezogen werden, oder And im folgenden Verse wäre zu tilgen. 100. bere, behaved. 101. And askede etc. And seyde, what sholde an old man be so heghe of mod, And an ydel, and in wast, spende so much good? AR. Cf. Increpabat etiam eum senem et nulla re abundantem velle cum tanta militia incedere GALFR. MON. 2, 12. wad =what. wylne, to ask, desire. Cf. To wilne oure lutel god R. of GL. p. 46. pes kinges grið wilniæn LA. I. 254. Sum wummon pet nolde uor none pinge wilnen fulde to mon AN R. RIWLE p. 60, ags. vilnjan, cupere, desiderare. 104. atwytede, upbraided. atwiten s. O. A. N. 751, ags. ätvîtan; ütvât; ätviten, exprobrare, wird hier als schwaches Verbum abgewandelt, und geht in der Form atwiste 106, wie öfter, z. B.: Another dai Clarice arist, And Blauncheflour atwist Whi hi made so longe demoere HARTSHORNE'S Met. Tales p. 105, in die Beugung des ags. vitan über, s. Wb. 107. Nas noper etc. Neuer etc. HEARNE. Wir setzen Nas voran, und verwandeln neuer in noper. Ther nas ther nother kyng no quene glade, whan hey hym sey, But lokede ever after his deth, whan he sholde dey Ar. Cf. Noper gyn ny monnes strengpe..ne myzje yt do R. oF GL. p. 7. 109. bileuede, remained. Cf. 149, 190. 111. for fyn myseise. fyn om. AR. Cf. For pore miseise 116, d. i. for pure (very) misease, worin pore dem fum völlig entspricht. Pur miseise 151. 112. wynde, go, pass. Das Reimwort ende würde wende empfehlen; dasselbe findet 129 statt. Die Wortform selbst ist auch sonst gebräuchlich. We mosten ouer sæ winden Laz. II. 450. penne comed pe wlf wilde touward hire winden II. 471. Syn ye wylle wynde Ye schalle wante no wede MS. Cantab. Ff. II., 38, f. 75. HALLIW. Dict. v. winde. For thee sore I woll now binde, That thou away ne shalt not winde CH. Rom. of the R. 2055, 113. poste. pop HEARNE. 118. hadde on honde, s. 64. 121. bihulde. bi held AR. 122. hym pozte etc. alas! his herte was cheld. (d. i. chilled) Ar. feld felled, slain. wäre das Particip, während wir eher eine Personalform des Zeitwortes erwarten müssten. Vielleicht ist zu schreiben was feld. 123. noblei, splendour, cf. 129. nobleye R. of GL. p. 46, 272, 420. noblye p. 376. 124. pe terus roune doun, sonst auch: pe teres ourne adoun R. OF GL. p. 405. Der Vorausgang ist in ähnlichem Zusammenhange unserem Verfasser geläufig; Merlin wep anon so faste, pat deol yt was to se p. 152. 125. Mid 30xing etc. With wepynge & wailynge thus he made his mone: "Alas! though lethur desteny, whi leuest though me thus al one!” AR. 30xing, yexing, sobbing. Cf. He yoxeth, and he speketh thurgh the nose CH. C. T. 4149, ags. giscjan (geoscjan, geocsjan), singultire. In hæc verba cum fletu et singultu prorupit GALFR. Mox. 2, 12. 126. pou. pe HEARNE. Die folgenden Nebensätze berechtigen unsere Emendation. wate, luck, fortune, hap. Cf. Vor gode wat afterward he nadde in non dede [good happe AR.] R. OF GL. p. 411. HEARNE erklärt hier das Wort durch fate, als ob er ƒ durch w ersetzt glaubte; COLERIDGE Gl. Ind. v. leitet es von ags. hvatu, augury, divination Bosw. Wir möchten eher an altn. vattr, genius tutelaris, neben vættr, vettr, natura, numen, denken. O irrevocabilia fatorum decreta GALFR. MON. 2, 12. Fortune trop par es muable WACE 1965. lyfest lefest, levest, leavest. fylest HEARNE, was er im Gloss. durch leavest, offenbar in Bezug auf unsere Stelle erklärt, wozu aber jene Form durchaus nicht berechtigt. leuest AB., s. 125. 129. wond, wont. wynde, s. 112.

125

[merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

And bed hire, for the loue of God, hire wrappe hym forzeue.

pe quene po heo herde pis, nei yswounyng was. Alas!" heo seyde, "ys my fader ybrozt in such deolful cas?"

"Mid how mony knyztes ys he come?" pe oper 155 azeyn seyde,

"Madame, bute mid o mon, and zet pilke in feble wede."

"Alas!" quop pe quene penne, "ys it now mid
him so?

"Nymep anon tresour ynową, þat he hap nede
to,
"And clopep hym myd pe best clop, pat ze p.36.

mowe yse,

“And fourti knyztes mid hym, þat of hys siwte 160 be;

"And dop hem alle wel an horse, as a kyng
bicomep to,

"And whan no defaute nys, pat al pis nys wel
ydo,
"Sendep my lord word and me, pat my fader
in londe ys."

Wat halt it to telle longe? Ydo wes al pis.
po kyng Leir arayed was, and men hem worde 165
sende,
pe kyng and pe quene faire ynow azeyn þe
oper kyng wende,

And with gret honour hym fongon, po he to

hem com,

And token hym to ys owne wille al clene the
kyndom.

Pis was, lo! pe gode dozter pat nolde fikele nozt.
Ofte ping pat is fikeled to worse ende is brot. 170
pe king of France aftur folc wide aboute sende,
To awreke hym of pe luper men, þat ys frend
so schende.

130. ende. eynde AR. 131. fon, foes. Cf. 136, 478. Here fon heo durre pe lasse doute R. OF GL. p. 1. pine fon bep in ech half p. 114. Vor strengpe of her fon p. 401. His feon heo him binomen Laz. I. 10. Heo beð vre fulle fon I. 34. Self de fon it leten linen Gen. A. Exod. 2610, ags. fâ, fâh, inimicus, pl. ƒân. 132. am in ibonde. Wir haben am hinzugesetzt, ohne welches der Satz unvollständig ist. Cf. Bunden in iren and wretchednes Ps. 106, 10. 134. leuede, believed. 137. heheo, hii, cf. 139. 138. mel, meal. 139. A wey! alas! Cf. "Awey!" he seide, "pe rede dragon!" R. OF GL. p. 132. 140. mysdo. a gilt An. 141. Mid wuche bodi etc. Qua fronte.. te audebo adire? GALFR. MON. 2, 12. 143. pis men etc. These sample men moughe y se, to lete hure children wyue AR. 144. 3eue, give. Diese Form kommt auch sonst bei unserem Verfasser vor: Gold & seluer ich wol pe zeue p. 13. Y seue pe p. 12, wie geouen, geuen neben giuen überhaupt früher gebräuchlich sind: He wolde Childriche zeouen of his riche Laz. III. 129. He him wolde zeuen al pat gold I. 203. Jef us peal, 3eue us hors I. 38. For to geuen him his bliscing Gen. a. Exod. 2398, cf. forzeue 152, ags. gifan, geofan, dare. 145. francoleyn, franklin. man AR. Sonst finden wir die Form frankeleyn P. PLOUGHм. 13036, Cн. C. T. 333, mlat. franchilanus s. Dr CANGE V. und TYRWHITT ad Ch. 1. c. Wenn auch der Freihalter an sich als ein begüterter Mann anzusehen ist, so ist doch sein Grundbesitz, dem eines Königs gegenüber, als unbedeutend zu bezeichnen. 148. Caric. Venit Karitiam GALFR. MON. A un port en Chaus (Chain, Kalais al. MSS.) arriva WACE 2024. Bei Tiso wird kein Name genannt. Es ist an den Portus Itius oder lecius (wälsch Kar - Ytia) zu denken, der durch die Ueberfahrt des J. Cæsar nach Britannien berühmt ist; später Witsand s. SAN MARTE GOTTFR. V. MON. p. 224. 150. antres, adventures, misfortune. auntres AR. Beide Formen kommen vor: Heore lyf an auntre do R. OF GL. p. 98. His seele is on anter MORRIS Allit. P. C. 242. 151. of biliue, of food. Cf. That hii nadde therof nout, bote vnnethe hor biliue R. OF GL. p. 496. With sellynge and buggynge Hir bilyve to wynne P. PLOUGHM. 13425. That thow toke to thy bilyve, To clothes and to sustenaunce 13940, ags. bigleofa, bileofa, victus. 156. feble wede, poor apparel (clothing). Cf. HAVELOK 323. Statt feble steht simple AR. 159. And clopep etc. Bad hym clothe in the beste, that he myghte byse, And XL knyghtes with hym of hys suyt to be AR. 160. siwte, train, retinue, afr. seute, siute, suite. 162. no defaute etc. no faute ther nys, and al is wel y do AR. 164. Wat halt it etc.? What avails it etc.? Cf. What halt yt longe to telle! hys fon he ouercom R. OF GL. p. 12. What halt yt to telle longe? What halt it long to striue? Mi leue I take at the TRISTR, 1, 84. Halt = haldeð Lj. 14333, ANCR. RIWLE p. 348 etc. Der hier gebrauchten Ausdrucksweise vergleicht sich das lateinische quid attinet? 167. with..fongon. Honorifice susceperunt illum GALFR. MON. 2, 13, s. 89. 168. And token him etc. Dederuntque ei potestatem totius Galliæ, donec eum in pristinam dignitatem restaurassent GALFR. MON 2, 13. 169. fikele, s. 32. 172. awreke, avenge.

« PreviousContinue »