Den ældre Eddas gudesange

Front Cover
P.G. Philipsen, 1895 - Decoration and ornament - 325 pages
 

Other editions - View all

Common terms and phrases

Popular passages

Page 22 - Sal ser jeg staa — mer favr end Sol, udi Gimle gyldentækket; skal der skyldfri Skarer dvæle og i Livstid Lykke nyde. Kommer herlig Stor-Herskeren, stærk fra oven, alt han styrer; Dom han siger, Strid han stiller, fæstner Vedtægt, som vare vil.
Page 100 - ... der ligger i Støvet for ham. Ven for sin Ven skal en Mand være, for ham og for hans Ven; men ingen Mand skal sin Uvens Venners Ven være. Ved du en Ven, som vel du tror, og vil du godt af ham vinde: Sind du blande med ham og Gave skifte, ofte gaa ham at gæste! Har du en anden, som ilde du tror, og vil dog godt af ham vinde: — fagert du mæle med ham og falskt det mene, giv løs Tale for Løgn ! Men Respekten for Venskabet kan ogsaa faa et meget smukt Udtryk: Stor Omvej er der til Uven, om...
Page 107 - Paa Møers Ord ej meget Du stole og ej paa hvad Kone kvæder; thi paa svingende Hjul deres Hjerter skabtes og dem lagdes Bratsind i Bryst.
Page 153 - Har Hlorides Hammer jeg dulgt otte Raster under Jorden; Ingen bringer den tilbage, uden han Freya til Brud mig fører. « Fløi da Loke — Fjederham suste, til han kom uden for Jætters Hjem, og kom inden for Asers Gaarde. Thor ham mødte midt i Gaarden, og allerførst det Ord han kvad: — "Blev dit Ærind som dit Arbeid? Mæl fra Luften lang Tidende! Siddende tidt tie med Sagn, og Liggende lave en Løgn.
Page 101 - Ung var jeg fordum, ensom jeg foer, da forvilded jeg mig paa Veien. Rig jeg mig tyktes, da en Anden jeg traf: Mand er Mands Gammen.
Page 111 - Bolværk var kommen tilbage til Guder eller var af Suttung slagen? Ring-Ed har Odin aflagt - tykkes mig hvo vil hans Tilsagn tro? Svegen lod fra Gilde han Suttung gaa og græmmet Gunløde.
Page 152 - Og allerførst det Ord han kvad: 'Hør nu, Loke! hvad her jeg mæler! — Ingen det veed paa viden Jord og i høien Himmel: — Hamren er stjaalen...
Page 199 - Moral: det er den filologiske dværgeklegt, der hænger i ordet, og derover glemmer verden. En sten er han og en sten bliver han.
Page 22 - Aser mødes paa Idesletten, Midgaards-Ormen dér de mindes og det store Skæbne-Stevne samt Fimbultys Fortids-Runer. » n* iq6 LYSALF kommer frem deroppe, omringet af PUSUNGER, ALFER, SMAAPIGER, DVÆRGE i mylrende Mængde, han standser og kvæder. «Sal ser jeg staa mer faur end Sol udi Gimle gylden-tækket; skal dér skyldfri Skarer dvæle og i Livstid Lykke nyde.* VØLUND Lysalf!
Page 155 - ... Drot Trym. Denne tilstaar at have skjult Hammeren dybt i Jorden, og han vil ikke give den tilbage, medmindre man bringer ham Frøja til Brud. Loke fløj tilbage, og man henvendte sig til Elskovsgudinden med Tursedrottens Fordring, men Vred blev Frøja, saa hun fnyste, Asers Sale samtlig skjalv; brast det store Brisingemen : • Den mandgaleste maatte jeg være, agede jeg til Jættehjem.

Bibliographic information